Hvad koster det at læse ved siden af job? Overblik over udgifter og støtte

Hvad det koster at læse ved siden af job, afhænger af uddannelsen og af din egen situation, så der findes ikke ét svar. Udgifterne falder typisk i fire grupper: betaling til uddannelsesstedet, bøger og materialer, tabt indtægt og transport. Støtten er også forskellig fra forløb til forløb. Du skal som minimum undersøge VEU-godtgørelse, Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU), om din arbejdsgiver vil betale, og om der er tilskud til transport. Brug tjeklisten nedenfor til at lave dit eget overslag og en liste over de ordninger, du skal spørge myndigheden om.

Tjekliste 1: Udgifter du selv skal regne med

• Betaling for undervisningen. Ved åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) opkræver uddannelsesinstitutionen som udgangspunkt betaling for deltagelse i undervisningen inklusive prøver og anden bedømmelse. Spørg udbyderen, hvad prisen omfatter, og om eksamen er med.
• Deltagerbetaling på AMU. For de fleste arbejdsmarkedsuddannelser er der en deltagerbetaling. Den afhænger af din uddannelsesbaggrund. Har du en uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau, er den lavere end for en deltager med en videregående uddannelse. Find din egen pris hos udbyderen.
• Bøger og materialer. Spørg om pensumlisten, og om en ældre udgave kan bruges. Se guiden om studieplads og brugt pensum.
• Tabt indtægt. Skal du tage fri uden løn, så regn ud, hvor mange timer eller dage du er væk fra arbejde, og hvad du ikke får udbetalt. Posten er let at overse, fordi den ikke står på nogen regning.
• Transport. Mål afstanden til uddannelsesstedet, og regn på, hvor mange gange du skal derhen. Husk parkering eller kort til offentlig transport.
• Udstyr og studieplads. Computer, internet og en fast plads at læse på. Tjek, hvad du allerede har.
• Flytning, hvis forløbet kræver ny adresse. Det gælder kun nogle. Hvis du skal flytte, så sammenlign at gøre det selv med at købe hjælp. Indhent skriftlige tilbud, og spørg, hvad prisen omfatter: bæring, transport, nedtagning af møbler og evt. flytterengøring. Tjek også, hvad din lejekontrakt kræver ved aflevering, så du ved, om flytterengøring er nødvendig. Spørg desuden, hvad der sker ved ændringer på dagen, og hvad du selv skal have klar. Husk, at en dobbelt husleje i en overgangsperiode også er en udgift.

Tjekliste 2: Støtte du skal undersøge

• VEU-godtgørelse. Det er en økonomisk støtte ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som du kun kan få, hvis du ikke får løn under kurset. Får du løn, er det din arbejdsgiver, der kan få godtgørelsen. Ligger alle undervisningstimer i din fritid, fx om aftenen eller i weekenden, kan du som hovedregel ikke få den, fordi du ikke mister løn. Satsen for 2026 er 137,47 kr. pr. time, og VEU-godtgørelsen svarer til dagpengesatsen. Det er Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), der beregner godtgørelsen. Tjek betingelserne for netop dit kursus.
• SVU. SVU beregnes ud fra, hvor meget undervisning du har, og hvor meget du er fraværende fra arbejdet på grund af uddannelsen. Du skal betale skat af den. Du kan ikke få SVU til de videregående uddannelser, som du kan få SU til. Hører dit forløb til dér, er SU den ordning, du skal undersøge. Reglerne for SVU er ændret med en ny bekendtgørelse fra 1. oktober 2026, så tjek de gældende regler på svu.dk, før du regner med støtten. Det er Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), der behandler SVU.
• Arbejdsgiverbetalt uddannelse. Betaler din arbejdsgiver dine udgifter til erhvervsrelaterede uddannelser og kurser, er de skattefri for dig. Det gælder skolen, deltagerbetaling og bøger, der indgår i pensum. Det gælder ikke, hvis kurset eller uddannelsen udelukkende har et privat formål. Tal med din arbejdsgiver, før du tilmelder dig.
• Befordringstilskud til AMU. Satsen i 2026 er 1,59 kr. pr. kilometer. Ved daglig transport kan du få tilskud for den del, der ligger ud over 24 km (12 km hver vej) pr. dag, hvis du opfylder betingelserne for VEU-godtgørelse.

Satser ændrer sig fra år til år. Tallene ovenfor gælder 2026, og du skal altid tjekke, hvad der gælder, når du skal bruge dem.

Et illustrativt regneeksempel

Eksemplet er vores eget, og tallene er fiktive. De siger intet om, hvad et rigtigt forløb koster. Pointen er opstillingen: først alle udgifter, så støtten som en separat linje, der først tæller med, når du har fået svar fra myndigheden eller arbejdsgiveren.

Fordelen ved at lade støtten stå på nul er, at overslaget ikke bygger på penge, du endnu ikke har fået bekræftet. Kommer der støtte, bliver regnestykket bedre. Hvis arbejdsgiveren betaler hele forløbet, falder flere linjer væk.

Sådan laver du dit eget overslag

1. Skriv navnet på forløbet og udbyderen øverst.
2. Bed udbyderen om en samlet pris og oplysning om, hvad den omfatter, herunder eksamen og materialer.
3. Find timetal og tidspunkter. Læg dem ind i værktøjet Kan studiet være i din uge? sammen med din arbejdstid, så du kan se, hvor meget af undervisningen der ligger i arbejdstiden. Se også guiden om at prøve studiet af i din uge.
4. Regn tabt indtægt ud fra de timer eller dage, du er væk uden løn.
5. Mål transportafstanden, og gang med antal gange.
6. Læg det hele sammen uden støtte. Skriv derefter støtten ind særskilt, når den er bekræftet.

Din liste til myndigheden

Skriv en liste med disse punkter, og tag den med, når du kontakter uddannelsesstedet, din arbejdsgiver og de myndigheder, der administrerer ordningerne:

• Er mit forløb erhvervsrettet, og kan det give VEU-godtgørelse?
• Får jeg løn under kurset? Det afgør, om VEU-godtgørelse er mulig.
• Er forløbet et, hvor jeg kan få SVU, eller hører det til de videregående uddannelser, hvor SU er ordningen?
• Vil min arbejdsgiver betale for forløbet eller dele af det, og er det aftalt skriftligt?
• Er der tilskud til transport, og hvordan dokumenterer jeg kørslen?
• Hvilke satser og frister gælder for netop det år, jeg starter?

Hvad guiden ikke dækker

Guiden giver et overblik over, hvad du skal spørge om. Den afgør ikke, om du har ret til en bestemt støtte, og den erstatter ikke vejledning fra den myndighed, der behandler din sag. Dine betingelser afhænger af uddannelsen, din jobsituation og din baggrund. Spørgsmål om dagpenge, opsigelse eller ansættelsesvilkår kræver individuel rådgivning, så dem skal du stille til din a-kasse, din fagforening eller jobcentret. Guiden dækker heller ikke den egentlige forskel på uddannelsesveje. Den finder du i guiden om AMU, diplom, akademi og erhvervsuddannelse. Samlet overblik over emnet findes under Penge, kurser og job, og du kan læse om, hvordan vi arbejder med kilder, under Sådan arbejder vi.