Det finder du ud af ved at lægge din almindelige uge ind først, trække det faste fra og derefter sætte det timetal ind, som uddannelsesudbyderen selv oplyser. Hvis studietiden kan få plads uden at æde søvn, måltider og de ting, du ikke kan flytte, er der plads til forløbet, i hvert fald på papiret. Hvis ikke, ser du præcis, hvad der skal ændres først. Det kan være arbejdstid, en aftale med familien eller et valg af et andet forløb. I værktøjet Kan studiet være i din uge? kan du lægge ugen ind på skærmen som punkter pr. dag med minutter, rette og fjerne dem undervejs og printe planen eller hente den som fil.
Trin 1: Hent timetallet fra udbyderen
Start ikke med at gætte på, hvor meget et studie fylder. Spørg udbyderen eller find det i studieordningen eller kursusbeskrivelsen:
- Hvor mange timers undervisning er der pr. uge eller pr. forløb, og hvornår ligger de?
- Er der fremmøde, eller kan du følge undervisningen på afstand?
- Hvor meget forberedelse, opgaveskrivning og gruppearbejde forventes der ud over undervisningen?
- Hvornår ligger afleveringer og eksamen, og er der perioder, hvor belastningen stiger?
Formen varierer meget. Ifølge borger.dk kan AMU-kurser være heltids- eller deltidskurser og kan ligge om dagen, om aftenen og i weekender. Der kan også være mulighed for fjernundervisning. Om en akademiuddannelse siger bekendtgørelsen, at den er normeret til 1 studenterårsværk. Det svarer til 60 ECTS-point og en heltidsstuderendes arbejde i 1 år, og institutionen tilrettelægger den som deltidsundervisning inden for en tidsramme på indtil 3 år. Det er en ramme, ikke et ugentligt timetal. Regn ikke selv om til timer pr. uge, men bed udbyderen om tallet for netop dit forløb. Hvis du endnu ikke ved, hvilken uddannelsestype du skal sammenligne, kan guiden om forskellen på AMU, diplom, akademi og erhvervsuddannelse hjælpe.
Trin 2: Tegn en almindelig uge med det faste først
Brug en helt almindelig uge, ikke den bedste og ikke den værste. Læg ind i denne rækkefølge:
- Søvn og måltider.
- Arbejdstid og transport til og fra arbejde.
- Børn: aflevering, afhentning, aftensmad, putning, fritidsaktiviteter.
- Faste aftaler: indkøb, familie, pasning af pårørende, træning, du ikke vil undvære.
Det, der er tilbage, er din reelle ledige tid. Den er let at overvurdere, hvis du tæller hele aftener med, for en del af aftenen går til madlavning, opvask og at falde ned.
Trin 3: Skeln mellem det, der kan flyttes, og det, der ikke kan
Markér hver fast post: kan den flyttes, deles med en anden eller droppes i en periode? Arbejdstider, skolens åbningstider og en partners vagter er som regel faste. Indkøb, rengøring og fritidsaftaler kan ofte flyttes eller fordeles. Det er her, studietiden i praksis kommer fra. Tal med dem, det rammer, før du melder dig til, ikke bagefter.
Trin 4: Læg undervisningen ind som en fast aftale
Undervisningstiderne er ikke til forhandling, så de kommer ind før selvstudiet. Husk vejen derhen og hjem igen. Hvis undervisningen ligger i arbejdstiden, skal det aftales med din arbejdsgiver. Hvis den ligger om aftenen eller i weekenden, skal du se, hvad det gør ved resten af ugen.
Trin 5: Læg selvstudiet i de blokke, der er tilbage
Forberedelse kræver sammenhængende tid. Brug blokke, hvor du reelt kan sidde uforstyrret, og regn ikke med små rester mellem to gøremål. Tjek samtidig, om du har et sted at sidde og en computer, der virker. Det kan skille en plan på papiret fra en plan, der holder. Se guiden om studieplads derhjemme og brugt pensum. Spørg udbyderen, om en ældre udgave af pensum kan bruges, før du køber.
Trin 6: Prøv planen af på en dårlig uge
En plan, der kun holder, når alt går godt, holder ikke. Tag den og fjern et par af de blokke, du har lagt ind, som hvis et barn blev sygt, eller arbejdet trak ud. Se, om den stadig hænger sammen. Gør det også for eksamens- og afleveringsperioder, hvis udbyderen har oplyst dem.
Et eksempel på en ugeplan
Eksemplet er vores eget, og tallene er fiktive. Det viser fremgangsmåden, ikke hvad et forløb kræver.
Antag, at udbyderen oplyser to undervisningsaftener på tre timer hver og forberedelse på fem timer om ugen. Efter at arbejde, børn, måltider og faste aftaler er lagt ind, ser undervisningen og de ledige blokke sådan ud:
| Dag | Tid (fiktiv) | Brug |
|---|---|---|
| Mandag aften | 2 timer | Forberedelse |
| Tirsdag aften | 3 timer | Undervisning. Kræver, at partneren tager aftenen hjemme |
| Onsdag aften | 2 timer | Forberedelse |
| Torsdag aften | 3 timer | Undervisning. Kræver, at partneren tager aftenen hjemme |
| Lørdag formiddag | 3 timer | Forberedelse |
| Søndag eftermiddag | 2 timer | Buffer, som også kan bruges til forberedelse |
Ledig tid til forberedelse, inklusive bufferen: 2 + 2 + 3 + 2 = 9 timer mod et behov på 5. Planen har altså 4 timers luft. Prøver vi den på en dårlig uge, hvor et sygt barn æder mandag og onsdag aften, er der 3 + 2 = 5 timer tilbage: lige nok, men uden luft. Konklusionen i eksemplet er, at forløbet kan lade sig gøre, men at planen ikke tåler mere end to tabte aftener i samme uge. Det, der skal afklares først, er de to undervisningsaftener med partneren, og om der findes en ekstra fast blok.
Tid hænger sammen med støtte
Hvornår undervisningen ligger, kan også påvirke, hvilken støtte der er relevant. Ifølge borger.dk kan du ikke få VEU-godtgørelse, hvis alle undervisningstimer ligger i din fritid, for eksempel i weekenden eller om aftenen, fordi du så ikke mister løn. Undtagelsesvis kan det lade sig gøre, hvis arbejdsgiveren giver dig fri på et andet tidspunkt, hvor du skulle have arbejdet, så du mister løn. Med SVU kan du efter- eller videreuddanne dig i arbejdstiden, og ansøgningen skal udfyldes af dig, dit uddannelsessted og din arbejdsgiver, alle 3. Reglerne for SVU er ændret med en ny bekendtgørelse fra 1. oktober 2026, så tjek de gældende regler på svu.dk, før du regner med støtten. Om du selv har ret til noget, afhænger af din situation. Overblikket over udgifter og støtte finder du i guiden om, hvad det koster at læse ved siden af job.
Hvad du skal ændre først, hvis planen ikke hænger sammen
- Undervisningen ligger forkert: Spørg, om forløbet kan tages på andre tidspunkter eller delvist som fjernundervisning, eller se på et andet forløb.
- Der mangler sammenhængende blokke: Se på, hvad der kan flyttes eller deles i familien, før du skærer i søvn.
- Der er ingen luft: Vælg et forløb, der er mere spredt, eller udskyd starten, til noget i ugen er ændret.
Hvad guiden ikke dækker
Guiden handler om det praktiske: at få tid, steder og aftaler til at gå op. Den hjælper ikke med motivation, og den er ikke rådgivning om stress eller helbred. Hvis du allerede nu har en hverdag, der presser dig, så tal med din læge, før du lægger mere oveni.
Guiden giver heller ikke individuel rådgivning om opsigelse, dagpenge eller ansættelsesvilkår. Det, der gælder for dig, afhænger af din kontrakt, din overenskomst og din situation. Spørg din arbejdsgiver, din fagforening eller din a-kasse. Det er udbyderen, der afgør, hvad et forløb kræver af tid, så få det skriftligt. Og om du kan få støtte til forløbet, afgør de myndigheder og ordninger, der administrerer den.
Flere guider om hverdagen som studerende finder du under Studie i hverdagen.