Prøv et karriereskift af, før du siger op

Ja, du kan prøve en ny branche af, mens du stadig har dit job. Vælg to små test, der er billige at gennemføre og nemme at stoppe igen: en samtale med nogen, der arbejder i faget, og en afprøvning af selve arbejdet eller undervisningen, fx et kort kursus, en prøvedag eller et aften- og weekendforløb. Skriv på forhånd ned, hvad testene skal vise. Så beslutter du ud fra det, du har set og prøvet, og ikke ud fra en fornemmelse.

Trin 1: Skriv, hvad du vil have svar på

En test uden spørgsmål giver bare et indtryk. Start derfor med at formulere, hvad du er i tvivl om. Borger.dk skriver om jobsøgning, at man først og fremmest bør gøre sig klart, hvilke typer job man gerne vil have, hvor man gerne vil arbejde, og om man har de kvalifikationer, det kræver. Det er også et godt udgangspunkt for et karriereskift.

Skriv tre ting ned:

• Hvad lokker? Opgaverne, arbejdstiderne, miljøet eller noget helt fjerde.
• Hvad frygter du? Fx at arbejdet er kedeligere, end det ser ud, eller at du ikke kan klare det faglige.
• Hvad ved du ikke? Dagligdagen i faget, hvilke krav der stilles, og om du overhovedet har det, der skal til.

Europass peger på, at man i de første skridt bør reflektere over sine færdigheder og erfaringer, også dem fra frivilligt arbejde, e-læring og hobbyer. Skriv derfor også, hvad du allerede kan, som kan bruges i den nye retning. Så ved du, hvad du skal teste, og hvad du ikke behøver at starte forfra med.

Trin 2: Vælg to test, der svarer på forskellige spørgsmål

To test af samme slags giver mest af det samme. Vælg i stedet en test, der fortæller, hvordan faget er, og en, der fortæller, hvordan det er for dig at lave det.

Trin 3: Tal med folk, der arbejder i faget

Det er den billigste test. Borger.dk nævner, at mange får nyt job via deres netværk. Samtalerne kan derfor både give viden og åbne døre.

• Spørg i dit eget netværk, hvem der kender nogen i faget. Kontakt også folk via fagforeninger, brancheorganisationer eller faglige grupper på nettet.
• Bed om en kort samtale, og fortæl ærligt, at du undersøger et skifte.
• Spørg om dagligdagen, ikke kun om fordelene: Hvad tager mest tid? Hvad irriterer dig? Hvad ville du have ønsket, du havde vidst, før du begyndte? Hvilke kurser eller beviser er egentlig nødvendige?
• Skriv svarene ned samme dag. Husk, at hver person kun fortæller om sin egen arbejdsplads.

Vil du tale med en professionel vejleder først, tilbyder eVejledning vejledning om valg af uddannelse, kurser eller job. Tilbuddet har åbent både dag og aften, er også for voksne, og vejledningen er anonym.

Trin 4: Afprøv selve arbejdet eller stoffet

Den anden test skal give dig noget i hånden. Det kan være:

• Et kort kursus. Arbejdsmarkedsuddannelserne består af korte kurser til efteruddannelse for ufaglærte og faglærte. De kan være heltids- eller deltidskurser og kan ligge om dagen, om aftenen og i weekender. Om der findes et kursus i netop dit område, må du undersøge. Se også, hvilke beviser der tæller i dit fag.
• Jobskygge eller en prøvedag. Spørg en af dine samtalepersoner, om du kan følge med en dag. Det aftaler du med dem og eventuelt din egen arbejdsgiver.
• Et mindre sideprojekt. Lav en opgave i den nye retning, som faget typisk indeholder, fx en lille opgave for en forening eller en bekendt.
• Et aften- eller weekendforløb. Det viser, om studietid kan holde ved siden af job og familie. Forskellen mellem de enkelte uddannelsestyper står i guiden om AMU, diplom, akademi og erhvervsuddannelse.

Hvis du vil tage et bijob i den nye branche, så læs først din ansættelseskontrakt og spørg din arbejdsgiver. Reglerne afhænger af dit ansættelsesforhold, og guiden her kan ikke vurdere dem.

Trin 5: Læg testene ind i din uge

En test, der ikke kan være i din uge, bliver ikke gennemført. Læg derfor det faste ind først, altså arbejde, børn og aftaler, og se bagefter, hvor testen kan ligge. Det kan du gøre i værktøjet Kan studiet være i din uge?, hvor du lægger punkter ind pr. dag med minutter og kan rette, fjerne og printe dem. Den længere version af metoden står i guiden om at få et studie ind i ugen.

Eksemplet er vores eget, og tallene er fiktive. En person i administrativt arbejde overvejer et skifte til en anden branche. Hun skriver spørgsmålet ned: “Kan jeg lide det daglige arbejde, og kan jeg følge med i stoffet om aftenen?” Så planlægger hun sådan:

• Test 1: to samtaler med folk i faget, hver på en halv time, begge inden for de næste fire uger. Hun lægger dem i frokostpausen.
• Test 2: et kort aftenkursus, to aftener om ugen i fire uger. På de to kursusaftener har hun hver gang fire ledige timer, og kurset kræver tre timer pr. aften, så det passer på papiret.
• Fælles regel: hvis hun efter første kursusuge ikke har overskud til noget andet, justerer hun planen, før hun beslutter noget.

Trin 6: Beslut ud fra det, du har set

Sæt dig, når testene er slut, med de spørgsmål, du skrev i trin 1, og besvar dem med det, du faktisk har oplevet. Det kan være:

• Gå videre: Svarene bekræfter, at du vil det, og du ved, hvad næste skridt er, fx en længere uddannelse eller en realkompetencevurdering.
• Justér: Du kan lide dele af faget, men ikke alt. Prøv en nærliggende retning af.
• Lad være: Det er også et brugbart svar, og det kostede langt mindre end en opsigelse.

Noter også, hvad testene ikke har vist. Et kort kursus siger fx ikke noget om, hvordan det er at læse et helt forløb over flere år.

Grænser: hvad guiden ikke dækker

• Guiden rådgiver ikke om opsigelse, dagpenge eller ansættelsesvilkår. Det afhænger af din kontrakt og din situation. Spørg din fagforening, din a-kasse eller kommunens jobcenter, før du siger op eller ændrer noget i dit ansættelsesforhold.
• Den anbefaler ingen skoler eller kursusudbydere.
• Den dækker ikke stress, sygdom eller psykologisk hjælp. Har tvivlen om dit job fyldt dig, så det går ud over din trivsel, så tal med din læge.
• Hvad det koster at læse ved siden af, står i guiden om udgifter og støtte.

Du kan også finde flere veje videre på siden Vælg vej.