Et kort kursus eller bevis er værd at tage, når dit fag kræver det, før du må udføre arbejdet, eller når flere af de stillinger, du vil søge, tydeligt efterspørger det. Er det kun en fordel, der nævnes i enkelte opslag, kan du vente, til du har talt med en arbejdsgiver eller en brancheorganisation. Du finder svaret ved at læse stillingsopslag, spørge i branchen og slå de officielle krav op. Det gør du, før du betaler for noget.
Lovkrav og ønsker er to forskellige ting
Et lovkrav betyder, at du ikke må udføre bestemt arbejde uden uddannelsen eller beviset. Et ønske betyder, at en arbejdsgiver ser det som en fordel, men kan ansætte dig uden. Forskellen afgør, hvor hurtigt du skal handle, og hvor meget du skal ofre på det.
Arbejdsmiljøreglerne er et eksempel på lovkrav. Bekendtgørelsen om arbejdsmiljøfaglige uddannelser beskriver, hvornår man skal have gennemført en uddannelse eller aflagt en prøve, før man må udføre arbejde, der kan medføre betydelig fare for ulykker eller sygdom. Her står for eksempel, at gaffeltrucks kun må føres af personer, der har bestået uddannelsen gaffeltruck B, og at arbejde med epoxy og isocyanater kun må udføres af personer med en uddannelse og et uddannelsesbevis.
En række anerkendte beviser kan tages i AMU-systemet. På borger.dk om AMU står det, at man på AMU-kurser kan tage en række anerkendte certifikater, fx til kørsel med gaffeltruck og arbejde med epoxy, og at man får bevis for de AMU-kurser, man består. Efter AMU-loven omfatter uddannelser med myndighedskrav både myndighedscertifikatuddannelser og branchecertifikatuddannelser, og prøverne kan være reguleret af den kompetente myndighed eller organisation.
Loven nævner altså to slags certifikater, men den fortæller ikke, hvad dit fag kræver. Det skal du finde ud af selv.
Sådan finder du ud af, hvad dit fag kræver
- Læs stillingsopslag. Saml en række opslag på de stillinger, du vil søge. Skriv beviserne op, og noter, hvordan hvert opslag formulerer det. “Skal have” og “kræver” er noget andet end “er en fordel” eller “ser gerne”. Hvis et bevis står i næsten alle opslag, er det sandsynligvis en forudsætning i praksis. Tæller det kun i enkelte, er det et ønske.
- Spørg branchen. En brancheorganisation, en fagforening eller en faglig medarbejder på en arbejdsplads kan sige, hvilke beviser der faktisk bruges, og om et bevis fra et andet sted bliver godkendt. Spørg konkret: “Hvis jeg tager dette kursus, accepterer I så beviset?”
- Slå de officielle krav op. Er arbejdet farligt, kan der ligge et lovkrav bag. Tjek reglerne på Retsinformation eller hos Arbejdstilsynet, eller spørg et uddannelsessted, der udbyder kurset, hvilket regelgrundlag det bygger på. Svaret afgør, om du står med et myndighedskrav eller en branchenorm.
Kørekort og førstehjælp
Kørekort og førstehjælp er de beviser, mange starter med. Hvad en arbejdsgiver beder om, varierer fra fag til fag og fra stilling til stilling. Kig derfor i opslaget efter, hvilken kørekortkategori der står, og om førstehjælp er nævnt som krav eller ønske.
Tager du kørekort for første gang, er et færdselsrelateret førstehjælpskursus en del af køreundervisningen, som består af 4 dele. Det gælder ifølge Færdselsstyrelsen på borger.dk, hvis du ikke tidligere har haft kørekort til traktor, stor knallert, motorcykel eller bil. Ikke alle førstehjælpsbeviser er ens, så tjek, om det bevis, du får, også er det, din arbejdsplads accepterer.
Når du vælger udbyder
- Spørg arbejdsgiveren eller branchen, før du køber, om netop dette bevis tæller.
- Bed om den samlede pris skriftligt, og spørg, hvad den dækker: undervisning, materialer, prøvegebyr, og hvad ekstra lektioner eller omprøve koster.
- Spørg, om beviset har en gyldighedsperiode, og hvad det kræver at forny det.
- Tjek holdtider og placering op mod din uge, og hør, hvad der sker, hvis du må melde afbud.
- Vær på vagt over for kurser, der lover, at beviset “gælder overalt”. Det kan kun din arbejdsgiver eller en myndighed afgøre.
To fejl er lette at begå: at tage et kursus, som ikke dækker det, opslaget beder om, eller at betale først og opdage bagefter, at arbejdsgiveren ville have noget andet. Hvad støtte og udgifter kan komme til at betyde for dit budget, står i guiden Hvad koster det at læse ved siden af job?
Læg beviserne i rækkefølge
Når du ved, hvad dit fag kræver og foretrækker, kan du sortere:
- Først det, der er lovkrav, og det du skal have, før du må starte i arbejdet eller praktikken.
- Dernæst det, opslagene skriver som krav.
- Til sidst ønskerne, som kan styrke ansøgningen, men ikke er afgørende.
Tag også hensyn til, at nogle beviser bygger på hinanden, og at en arbejdsgiver nogle gange selv betaler for et kursus efter ansættelsen. Spørg om det til samtalen, så du ikke betaler for noget, du kunne have fået dækket.
Et arbejdseksempel
Eksemplet er vores eget, og tallene er fiktive. Det er ikke dokumentation for, hvad et bestemt fag kræver.
Forestil dig en person, der vil skifte til lagerarbejde. Hun samler fem opslag og noterer, hvad de nævner:
| Bevis | Nævnt i opslag | Formulering | Rækkefølge |
|---|---|---|---|
| Gaffeltruckbevis | fire af fem | “skal have” | Først: skal hun køre gaffeltruck, er uddannelsen et lovkrav |
| Kørekort til bil | to af fem | “er en fordel” | Dernæst, hvis hun alligevel vil køre |
| Førstehjælp | ét af fem | “ser gerne” | Til sidst, eller via arbejdsgiver |
Hun ringer til en lagerleder og spørger, om et gaffeltruckbevis fra et AMU-kursus accepteres. Først da melder hun sig til. Kursusdagene lægger hun ind i sin uge, før hun booker.
Passer det ind i din uge?
Et kursus på få dage kan stadig vælte en uge med arbejde og børn. Læg tiden ind i værktøjet Kan studiet være i din uge?, så du kan se, om den kan være der. Guiden Kan et studie være i din uge? forklarer fremgangsmåden. Er du i tvivl om, om et kort kursus er nok, eller om du skal i gang med en egentlig uddannelse, kan AMU, diplom, akademi eller erhvervsuddannelse hjælpe dig med at se forskellen.
Grænser: hvad guiden ikke dækker
- Guiden kan ikke sige, hvad netop dit fag kræver. Den viser, hvordan du finder det.
- Den anbefaler ikke udbydere og rangerer dem ikke.
- Den giver ikke individuel rådgivning om ansættelsesvilkår, opsigelse eller dagpenge. Det hører hjemme hos fagforening, a-kasse eller jobcenter.
- Er dit arbejde farligt, eller er du i tvivl om et lovkrav, så spørg Arbejdstilsynet, din arbejdsgiver eller en arbejdsmiljørepræsentant, før du går i gang.
- Hvad et kursus kræver af dig, og hvad det kan give dig i støtte, afhænger af din situation. Spørg uddannelsesstedet og myndigheden, ikke kun udbyderen.